Firmaaftalen – Sunde cykler giver raske medarbejdere

Sunde medarbejdere har mindre sygefravær. Det ved du. Men er du klar over, hvordan du kan få medarbejderne til at vælge cyklen lidt oftere – og dermed fremme sundheden?

En Sund På Cykel Firmaaftale kan gøre forskellen.
Med aftalen belønner du medarbejdere med sund adfærd. Den viser, at du plejer dine medarbejdere. Og aftalen skaber glæde hos alle. Det ved vi af erfaring.

 

Firmaaftalens grundelement er 2 årlige serviceeftersyn

Cykler, der ikke virker, reducerer lysten til at tage cyklen på arbejde. Omvendt sikrer et sund cykel stor glæde og en frisk start på dagen. Dem i bil eller bus skal have mange kopper kaffe for at komme på omdrejningshøjde med deres cyklende kollegaer.
Med en Sund På Cykel Firmaaftale kommer vi to gange om året ud på din virksomhed med vores mobile cykelværksted og laver et grundigt serviceeftersyn på alle dine medarbejderes cykler.

 

Selve serviceeftersynet

  • Vi efterser, renser og smører cyklens mest vitale udstyr og sliddele samt foretager
  • Justering af gear
  • Rensning, smøring og opstramning af kæde
  • Kontrol af lygter
  • Tjek af bremser
  • Kontrol af dæktryk

Antallet af årlige serviceeftersyn kan aftales nærmere, men vi foreslår, at de i hvert fald omfatter en forårs- og en efterårsklargøring.

Reparationer og udstyr

Hvis en af dine medarbejdere ønsker at få foretaget en egentlig reparation af cyklen eller at få sin cykel opgraderet med udstyr (som vi monterer på stedet), så vil dette ske på medarbejderens egen regning – med mindre andet aftales.

Garanti for kvalitetsarbejde
Alle serviceeftersyn bliver naturligvis udført at faguddannede cykelmekanikere

Betaling

Virksomheden kan vælge at tilbyde servicen som et personalegode og afregne for det reelle tidsforbrug eller vælge at medarbejderne selv skal betale for ydelsen.
Medarbejderbetalingen håndterer vi via MobilPay eller via bankoverførsel helt uden nogen form for administrativt arbejde for virksomhed.

 

Prisen

For virksomheden er prisen alene baseret på det faktiske tidsforbrug og vores kunder ser prisen som beskeden set i forhold til udbyttet. Ved medarbejder betalingen er serviceydelse baseret på en attraktiv lav pris.

Om pris og kvalitet siger Ann Svarer, Wittenborg: ”Vi har flere gange benyttet Folkebo Cyklers serviceeftersyn. Det er en fin ordning – dejligt nemt, at cyklerne tjekkes, mens vi passer vores arbejde. Prisen er også rimelig”.

Flere glade referencer

Vi har allerede gode erfaringer med firmaaftaler og mange glade kunder:

Populært tiltag
Vi har p.t. benyttet Folkebo Cyklers serviceeftersyn to gange. Det er et meget populært tiltag blandt vores medarbejdere – nemt og bekvemt lige at få serviceret sin cykel, mens man er på arbejde…uden at skulle til cykelhandleren”

Pernille Djernes fra 3C Retail / L’Easy, Inspiration og D:E:R

Super dygtige fagfolk
”Vi har hos COWI haft stor glæde af besøg fra Folkebo Cykler. De er superflinke. Tjekker cyklerne for fejl og mangler, smører og strammer op”

Britt Moth Nielsen, COWI A/S

Punktlig. Service. Kvalitet
”I GF har vi brugt Folkebo Cykler ved cykeltjek på virksomheden. VI er meget tilfredse med samarbejdet – både når det gælder punktlighed, service og kvalitet”

Pernille Andersen, GF Fonden

 

Tillægsydelser

Du kan supplere din Firmaaftale med en række spændende og attraktive ydelser:

  • Mulighed for året rundt at rekvirerer cykelreparation i arbejdstiden
  • Rabat til alle medarbejdere ved køb af udstyr og tilbehør
  • Rabatordning på firmakøb af cykler
  • Skræddersyede cykelarrangementer for virksomhedens medarbejder eller for virksomhedens kunder
  • Skræddersyede cykelrejser
  • Træningsforløb frem imod et mål
  • Specielt designet cykeltøj
  • Kurser i vedligeholdelse af cykler

 

Familieaftalen

Med en Familieaftaler er du sikker på altid at have familiens cykler klar til brug på job, til skole eller til fritidsaktiviteterne.

Vi henter og bringer eller reparerer hos dig i eget mobile værksted

så du slipper for bøvlet med at transportere cyklerne til cykelværkstedet.  Ingen stress med at nå det hele inden cykelværkstedets lukketid.

Familieaftaftalen dækker som udgangspunkt op til fire almindelige cykler pr. adresse og er gældende for et år.

Familieaftalen indeholder:

  • Et stort årligt serviceeftersyn af alle cykler
  • Udførelse af slangeskift og reparationer af cyklerne på jeres adresse hvis uheldet er ude. Ved bestilling inden kl. 10 garanterer vi udført arbejde på Fyn samme dag. I resten af Danmark – brofaste øer – dog efter aftale.
  • Rabatordning på udstyr og tilbehør

Prisen er kun kr. 599,-

Eventuelt brug af reservedele og udstyr afregnes særskilt.

Tillæg pr. ladcykel er kr. 200,-

Bestil info i kontaktformularen til højre.

Bestil info

Skal vi mødes?

Er interesseret i et møde om en Sund På Cykel aftale, så send os en mail eller giv os et kald, så kan vi mødes, så jeg kan forklare dig mere om, hvordan du forvandler sunde cykler til glade medarbejdere.

Venlig hilsen
Henrik Caspersen, Folkebo Cykler